HVAD DU KAN FORVENTE

Har du spørgsmål omkring, hvad du kan forvente, er du altid velkommen til at give os et kald.

Et velfungerende produkt

Vores vogne er først og fremmest bygget med henblik på funktionalitet. De er blevet testet under alle typer forhold fra de varmeste klimaer i Australien til de koldeste klimaer på Grønland, samt de hårdest belastede områder på Roskilde Festival, hvor en enkelt toiletvogn håndterer op til 700 besøg i timen.

Vi har gennem de sidste 20 år været first-movers inden for vores branche og dette skyldes, at vi i fællesskab med vores kunder kontinuerligt har introduceret nye og bedre løsninger. Scanvogn var for eksempel den første danske virksomhed, som begyndte at anvende XPS kompositpaneler for højere isoleringsevne og helstøbte tage for optimal tæthed og længere levetid.

En holdbar investering

Vi går aldrig på kompromis med kvalitet. Vi producerer selv mange af vores komponenter for at sikre dig den bedste kvalitet. Vores sandwichpaneler anvender markedets bedste UV stabiliseret glasfiber indeholdende et meget højt antal fibre for optimal styrke og additiver, som sikrer en skinnende hvid vogn i adskillige år. 

Panelerne udskæres med en fals, som lukker tæt ned omkring gulvet og samles derefter med kraftige aluminiumsprofiler og et helstøbt buet tag. Vores standard chassisdele leveres af Alko, som er markedets førende på kvalitet inden for køretøjsteknik. Alt i alt betyder dette, at du får en utrolig robust vogn med exceptionel lang levetid.

Landsdækkende service

Når du handler med os, er du i sikre hænder. Vores team står altid klar til at rykke ud og hjælpe dig i nødstilfælde. Vores service team dækker over Danmark, Norge og Sverige.

Er der behov for større reparationer eller ønsker du, at få din vogn opgraderet eller ombygget, har vi et dedikeret værksted i Tornby, hvor vi vedligeholder, reparerer og modificerer vogne. Vi har desuden et stort reservedelslager, som indeholder samtlige delkomponenter, så du aldrig vil være ude af stand til at få reservedele.

Professionel rådgivning

Med over 20 års erfaring inden for skurvogne og byggeri er vi i stand til at rådgive dig på et højt fagligt niveau. Vores firma blev grundlagt af to håndværkere, Finn Andersen og Frits Stjerne, i 1995. Finn startede dog allerede i 1985 med at bygge skurvogne gennem hans tidligere virksomhed, Flexvogne A/S.

Vi er i dag Skandinaviens førende producent af mobile løsninger til bygge- og eventbranchen. Vores produkter består af mandskabs- og beboelsesvogne, kontor- og spisevogne samt toilet- og badevogne. Vi over 100 medarbejdere og har kunder i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Polen, Frankrig, Schweiz og Australien.

En høj grad af fleksibilitet

En af vores største kendetegn er fleksibilitet i form af kundetilpassede løsninger. Vi har stor erfaring med at bygge specielle vogne og kan skræddersy alt lige fra indretningen til selve chassiset. Når vi modtager en speciel forespørgsel, indgår vi i en tæt dialog, hvor vi sammen med dig og vores leverandører finder den bedste løsning på baggrund af effektivitet, anvendelse og pris.

Selv inden for standard løsninger giver vi dig mulighed for at tilpasse din vogn på mange måder. Vi tilbyder fire forskellige toiletløsninger baseret på komfort, indretning og effektivitet samt et stort udvalg af ekstra faciliteter så som specifikke hvidevarer, værktøjsrum og gulvvarme. Størstedelen af vores vogne kan desuden bygges til at være helt eller delvist selvforsynende.

Sikkerhed og certificering

Skurvogne skal i EU indregistreres under samme standarder som biler. Også inden for EØS forventes der i fremtiden at blive stillet krav til indregistrering som i EU. Vil du have mulighed for at anvende din vogn i hele EU, eller ønsker du at sælge din brugte vogn i EU, skal du være opmærksom på disse krav. Vinduer, skærmkasser, lygter m.v. skal alle være EC certificeret.

Vi stiller krav om korrekt certificering til alle vores leverandører. Vores vogne er godkendt af TÜV i Tyskland og kan køre lovligt i hele EU og EØS samt lande der anerkender UNECE regulativet. Vi kan derfor udstede CoC dokumentation til hele EU, så vores kunder trygt kan indregistrere og anvende deres vogne i hele EU.