Overvejelser

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at give os et kald.

Generelt

Mobil VS stationær

Hvis du ikke har i sinde at flytte rundt på din skurvogn kan det være smart at købe et “hus” på en ramme i stedet for en skurvogn. Det er naturligvis ikke nær så fleksibelt, men til gengæld får du en billigere og mere vedligeholdelsesfri løsning. Du slipper også for at betale forsikring og vægtafgift. Husets ramme har trucklommer, så det let kan løftes med en gaffeltruck.

Størrelse og vægt

En af de vigtigste ting at tage stilling til er størrelse og vægt. Typen af dit kørekort samt bilens tilladte tilkoblingsvægt og totalvægt afgør, hvor tungt et påhængskøretøj du må køre med. Er du i tvivl, så bare ring og spørg.

Tempo 100 godkendelse

For at din vogn kan blive godkendt, skal den udstyres med støddæmpere, slingrekobling og dæk, som er godkendt til over 100 km/t. Vognen skal desuden synes hvert andet år og ikke må bruge dæk, som er mere end 6 år gamle.

Mandskabsvogn

Mandskabsvogn VS kontorvogn

Møder medarbejdere direkte på byggepladsen, skal der stilles en mandskabsvogn til rådighed. Starter og slutter medarbejdere hos et firma, skal der blot stilles en kontorvogn med et toilet til rådighed.

Bredde VS længde

Vores kontorvogne findes i to udgaver: 520 og 570. Begge vogne har samme areal. Forskellen ligger i at 520’eren er 20 cm bredere og derfor har mere plads omkring bordet. 570’eren er til gengæld lettere at parkere langs smalle veje.

Ekstern el-, vand- og kloakforsyning

Er det altid muligt at koble vognen til el, vand og kloak, dér hvor den skal anvendes? Hvis ikke er den bedste løsning en pionervogn. Pionervognen har samme funktionalitet som en standard mandskabsvogn, men er udstyret med solceller og gas samt tanke til vand og kloak.

Typen af arbejdsopgaver

Skal der foretages oprensning, nedrivning, sanering eller kloak arbejde, hvor medarbejdere kan blive udsat for skadelige stoffer, skal vognen have to separate afdelinger med sluse imellem for at imødekomme hygiejniske retningslinjer. Her er det nødvendigt at anvende en miljøvogn. Det er muligt at få en miljøvogn, som også er selvforsynende.

Optimal toiletløsning

Til normale mandskabsvogne og miljøvogne anbefaler vi et vandskyllende toilet med kværn. Til pionervogne anbefaler vi et vakuumtoilet for at få størst mulig tankkapacitet. Er du i tvivl, så bare ring og spørg eller læs mere om toilettyper her.

Køkkenvogn

Med eller uden toilet

Nogle af vores kunder foretrækker, at der findes et toilet, så vognen kan anvendes som en kontorvogn på byggepladsen. Hvis du ønsker at se et eksempel på en indretning med toilet, så kontakt os blot.

Toiletvogn

Kapacitet VS fleksibilitet

Vi leverer toiletvogne i mange størrelser med kapacitet helt ned fra ét toilet (WC-Flex) til 16 toiletter (stor toiletvogn). Du bør overveje, hvilken kombination af størrelser, som passer bedst til dit behov. Hvis du som udlejer for eksempel har to små toiletvogne, kan du leje dem ud til flere arrangementer samtidigt. En stor toiletvogn øger til gengæld effektiviteten på store arrangementer.

Optimal toiletløsning

Vores toiletvogne anvender typisk vandskyllende toiletter eller vakuumtoiletter. Skal din vogn bruges på store festivaler, anbefaler vi vakuumtoiletter, da de bruger betydeligt mindre vand, og derfor har lettere ved at opretholde et stabilt vandtryk. Pumpen på vakuumtoiletter er desuden mere driftssikker og kan pumpe spildevandet op til 200 m væk. Læs mere om toilettyper her.

Beboelsesvogn

2 eller 4 soverum

Beboelsesvognen leveres i to udgaver. Én med to separate soverum med to køjesenge (boksmadrasser) i hvert rum og én med fire separate soverum med én springmadras i hvert rum. De fire soverum er placeret således, at de overlapper hinanden i højden for at skabe mest muligt plads til køkkenet og badeværelset.

Tilvalg af faciliteter

Beboelsesvognen leveres standard med alle essentielle faciliteter, der opfylder de flestes behov. Ønsker du andre faciliteter, kan vi indrette en vogn specifikt til dig. Vores tekniske tegnere hjælper dig med vægtfordeling og areal, så du er sikker på at få en vogn, der fungerer optimalt.

Salgsvogn

Salgsvogn vs foodtruck

En foodtruck er lettere at håndtere, hvis du ikke er vandt til at køre med en trailer. Omvendt kan det også være en fordel at have en separat salgsvogn, som du kan lade stå natten over på et marked eller event. En salgsvogn bygget på et sænkbart chassis kan desuden komme tættere mod jorden.

Specialvogn

Standard vs specialløsning

Vores skurvogne er lavet med henblik på at skabe størst mulig værdi for kunden. Dette indebærer et brugervenligt design, moderne teknologi, optimal udnyttelse af plads samt den bedste byggekvalitet. Fordelene ved at købe en standardløsning er kortere leveringstid, lavere pris plus, at det i mange tilfælde er lettere at sælge vognen, hvis dette skulle blive aktuelt.

Arbejder du i en niche-industri, eller har du et særligt behov, kan en skræddersyet løsning dog gøre en betydelig forskel. Når vi modtager en speciel forespørgsel, indgår vi i en dialog, hvor vi sammen med dig og vores leverandører finder den bedste løsning for at tilfredsstille dine specifikke behov.

Specielt udstyr

Hvis du ønsker specielt udstyr i din vogn, har du flere muligheder. Vi kan bestille udstyret for dig og montere det, eller du kan selv bestille udstyret, hvorefter vi monterer det for dig. Du er selvfølgelig også altid velkommen til selv at montere det senere. Du skal blot give os målene, så vi kan lave plads og installationer efter dine anvisninger.

Praktiske ting

Vi rådgiver dig, når det kommer til vægtfordeling, strømforbrug, typen af chassis samt placering af døre og vinduer. Ellers giver vi dig frihed til at indrette vognen, som du har lyst. Vi kan dog ikke bygge en vogn, som er længere end 9 m og vejer mere end 3500 kg, medmindre den bygges på et lastvognschassis.