Svejsning af chassisSvejsning af chassis

Historie

To håndværkere med én vision

Begyndelsen

Scanvogn blev etableret i 1995 af to bygningshåndværkere, Finn Andersen og Frits Stjerne. Med udgangspunkt i deres egne erfaringer fra byggepladserne og med afsæt i håndværkernes behov udviklede de en række vellykkede mandskabsvogne. Produktionen voksede, og pladsen blev for trang med det resultat, at i 1997 flyttede virksomheden til vores nuværende beliggenhed i Tornby.

Frits Stjerne med en kølevogn

Frits Stjerne, 1998

Scanvogns rødder går dog yderligere 10 år bagud til det tidligere Flexvogne A/S, som blev stiftet af Finn Andersen, hvor han i 1985 i tiltro til de nye skurvognsregulativer startede produktionen af letvægtsskurvogne.

Finn Andersen med en badmobil

Finn Andersen, 1990

Både Finn og Frits var begge to pionerer på skurvognsområdet, og især inden for toiletvogne til eventbranchen har de været med til at præge den nuværende udvikling og sætte nye standarder inden for branchen.

Scanvogn xps sandwichelementer

Scanvogn var de første i Danmark, som anvender xps isolering i skurvogne

I 2006 solgte Finn og Frits deres blomstrende virksomhed til Dansk Generationsskifte. Virksomheden udvidede, og fik datterselskaber i Norge, Sverige og Tyskland. I 2007, da byggeriet i Danmark gik bedst, havde de ca. 180 medarbejdere. Men succesen stoppede brat. Sammen med aktiviteten i byggeriet indledte Scanvogn et frit fald, som medførte en konkurs i 2011.

I oktober 2011 opkøbte Finn og Frits lager og inventar. I løbet af de næste fem år formåede de at genopbygge virksomheden til ca. 100 medarbejdere med kunder i Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Polen, Schweiz og ikke mindst Australien.

I 2016 overtog Dennis Stjerne rollen som den administrerende direktør.

Dennis Stjerne, Finn Andersen og Frits Stjerne

Dennis Stjerne, Finn Andersen & Frits Stjerne, 2016

I juli 2020 implementerede Scanvogn en række ændringer i direktionen. Frits Stjerne udtrådte af direktionen og salgsorganisationen. Anders Hornebo indtrådte i direktionen som kommerciel direktør/CCO.

I marts 2022 udtrådte Dennis Stjerne som administrerende direktør og Anders Hornebo overtog posten.

Dennis Stjerne, Finn Andersen og Frits Stjerne

Anders Hornebo, Frits Stjerne, Dennis Stjerne, Marilyn Fynbo, Heine Yssing, Ramiz Durakovic, 2020

Per 1. juni 2023 blev Scanvogn overtaget af Satelllite Industries. Satellite Industries er verdens førende producent af mobile plastiktoiletter og blev etableret i 1958 af Al Hilde. Virksomheden ejes og drives i dag af hans søn, Todd Hilde.

Dennis Stjerne, Finn Andersen og Frits Stjerne

Todd Hilde på Scanvogn, 2023

Artikler

Vognmager med visioner

Vognmager med visioner

Dyrlæge på hjul

Dyrlæge på hjul

Scanvogn er genrejst

Scanvogn er genrejst

Scanvogn har rejst sig fra støvet

Skurvognsfirma har rejst sig fra støvet

Scanvogn sikrer rammerne i katastrofeområder

Scanvogn sikrer rammerne i katastrofeområder

Målrettet indsats giver job

Målrettet indsats giver job

Landlige omgivelser giver ingen hindring

Landlige omgivelser ingen hindring

Scanvogn udvider

Scanvogn har fuld fart på